Skip til primært indhold

NADA - akupunktur

Nålebehandling i øret

NADA-akupunktur gives i Smerteklinikken for at lindre abstinenser og angst, og for at øge livskvaliteten undervejs i et nedtrapningsforløb af opioider (morfin og morfinlignende stoffer).

Kan være virksomt på:

  • Stress
  • Søvnproblemer
  • Stoftrang
  • Depression/sorg
  • Koncentrationsevne
  • Smertelindrende
  • Vrede

NADA står for National Acupuncture Detoxification Association.

NADA-akupunktur bruges både internationalt og nationalt i det etablerede system til især hjælp til nedtrapning af vanedannende medicin.

Behandlingen:

NADA er nålebehandling i øret med 5 faste udvalgte akupunkturpunkter (standardprogram). Nålene sidder i øret i 45 minutter, hvor du bør være i rolige omgivelser - det er ofte en gruppe der behandles samtidig.

Behandlingerne foretages 2 gange ugentligt i 5-8 uger. Effekten forekommer ikke altid lige med det samme; der skal ofte flere behandlinger til, inden der er mærkbar effekt.

Der må ikke drikkes kaffe/te, bruges mobiltelefon eller læses under behandlingen, da dette nedsætter effekten.

NADA er uden væsentlige bivirkninger.

Behandlingen udføres af en NADA-uddannet Sygeplejerske på Smerteklinikken.

Kontakt

Smerteklinikken

Solvej 13

7200 Grindsted

Tlf. 7690 8350

www.friklinikkenregionsyddanmark.dk


pinfoSVS-581243635-141 152810   |   02.07.2026

APPFWU02V