Skip til primært indhold

Hjertemedicinsk Ambulatorium

I Hjertemedicinsk Ambulatorium udreder og behandler vi ikke-akutte patienter med mistanke om hjerte-karsygdomme

I ambulatoriet undersøger og diagnosticerer vi sygdomme som f.eks. hjertekrampe, mislyd af hjertet, hjerteklapsygdom, hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelse, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal.

Vi har sammedagsudredning, det vil sige et ambulant forløb, der tilstræber en hurtig afklaring af patientens symptomer.
Ved behov påsættes hjertebåndoptager eller døgnblodtryksmåler samme dag, ligesom arbejdstest også oftest kan udføres samme dag.

Du finder Hjertemedicinsk Ambulatorium ved at benytte indgang 1, Engparken 1. Fra forhallen følges skiltning til Friklinikken.
Hjertemedicinsk Ambulatorium deler venteområde med Laboratoriet.

Ved første besøg får du taget et EKG, målt blodtryk samt foretaget ekkokardiografi. EKG og blodtryksmåling foretages af en sygeplejerske.

Herefter foretager speciallægen en ekkokardiografi og giver dig et samlet svar på undersøgelserne. Sammen planlægger I dit videre forløb.

Under forløbet kan der være supplerende undersøgelser. Læs mere herom under fanen Pjecer.

APPFWU02V