Skip til primært indhold

Ortopædkirurgisk Ambulatorium

Ortopædkirurgi omfatter undersøgelse og behandling for sygdomme og skader i arme, ben, hænder, skulder og fødder

Vi kigger bl.a. på karpaltunnelsyndrom, hammertå, frossen skulder og ustabilt skulderled og meget mere.
Vi foretager kikkertoperationer på skulder, knæ og ankel.
Se hvilke sygdomme og skader vi kigger på under Pjecer.

Forundersøgelse

Du indkaldes til en forundersøgelse, når din egen læge har sendt os en henvisning. Vær opmærksom på om du skal til røntgenundersøgelse samme dag som din forundersøgelse. Dette vil fremgå af dit indkaldelsesbrev.

Ved forundersøgelsen taler du med en læge. Lægen undersøger dig og vurderer om der evt. er behov for yderligere undersøgelse f.eks. med scanning. Sidst i forundersøgelsen planlægger I sammen dit videre forløb.

Hvis I aftaler, at du skal opereres, vil du efterfølgende tale med en sygeplejerske, som så vidt muligt giver dig operationstiden med hjem med det samme.

Operation

På operationsdagen modtages du af en sygeplejerske og taler med lægen inden operationen.

Operationens forløb og varighed varierer alt efter indgrebet. Læs mere om de forskellige operationer under Pjecer.

Efter operationen kommer du i vores opvågning i Kirurgisk Afsnit, hvor både sygeplejersker og lægen vil tale med dig om operationen og det videre forløb.

Kontrol og genoptræning

Skal du komme til kontrol i vores ambulatorium, får du så vidt muligt datoen med hjem på operationsdagen. Ellers sendes denne til din e-Boks.
Kræver operationen et genoptræningsforløb i kommunalt regi, sender vi en henvisning til din kommune.

Læs mere om de forskellige operationer og efterforløbet herfor under Pjecer. 

Knæ

Øvelsesprogram efter knæoperation

Skulder

Efter en skulderoperation får du udleveret et øvelsesprogram af fysioterapeuten som passer til dit forløb i tiden fra operationen frem til genoptræningen starter op i kommunen.

APPFWU01V