Skip til primært indhold

Venekirurgisk Ambulatorium

I Venekirurgisk Ambulatorium undersøger og behandler vi åreknuder i benene

Åreknuder er udvidede, slyngede blodårer (vener), der ligger lige under huden.

Åreknuder opstår, når veneklapperne i blodårerne er ødelagte og blodet hober sig op. Når trykket i venerne stiger, udvider venerne sig og de bliver slyngede og mere synlige.

Man kan få symptomer som uro, tyngdefornemmelse, hævelse, kløe, krampe og mindre smerter i benene. Nogle kan få sår og eksem i forbindelse med åreknuder.

Åreknuder ses hyppigst i benene, men kan også ses andre stedet på kroppen. I Friklinikken behandler vi kun åreknuder i benene.

Se mere om forløb og behandlingsmuligheder herunder.

Forundersøgelse

Du indkaldes til en forundersøgelse, når vi har modtaget din henvisning. 

Ved forundersøgelsen taler du med en læge. Lægen undersøger dig bl.a. med en ultralydsscanning og sammen planlægger I dit videre forløb.

Hvis I aftaler, at du skal behandles, vil du efterfølgende tale med en sygeplejerske, som så vidt muligt giver dig tiden til behandling med hjem med det samme.

Behandling

I Friklinikken foretager vi følgende behandlinger af åreknuder i benene:

  • Varmebehandling / radiofrekvens
  • Skumbehandling / skleroterapi
  • Mindre operativ fjernelse / resektion

Din behandling kan være en kombination af flere behandlingsformer.

På behandlingsdagen modtages du af en sygeplejerske i vores dagkirurgiske afsnit. Behandlingen foregår på vores operationsgang. Efter behandlingen kommer du i vores opvågning.

Forløb og varighed kan variere, men som oftest skal du regne med ca. 2 timer fra du møder til du er klar til at komme hjem.

Læs mere om de forskellige operationer under 'Patient information'.

APPFWU02V