Forstoppelse
Denne pjece indeholder information om forstoppelse. Ca. 20 % af befolkningen har forstoppelse, hvilket i høj grad påvirker livskvalitet og velbefindende.
Symptomer på forstoppelse
- Hård eller knoldet afføring
- Tre eller færre gange afføring pr. uge (færre gange end normalt)
- Oplevelse af utilstrækkelig tømning
- Problematisk udskillelse, svært ved at komme af med afføring
- Smerter ved afføring
- Oppustethed, kvalme, utilpashed
- Hård og udspilet mave
- Mavesmerter, kolikagtige
Mulige årsager
- Fiberfattig kost
- Lille væskeindtag
- Nedsat fysisk aktivitet
- Kroniske smerter
- Medicin
Medicin og kosttilskud, der kan give forstoppelse
- Morfica (stærkt smertestillende)
- Depressions-medicin
- Epilepsi-medicin
- Anden medicin, eks. muskelafslappende og Parkinson-medicin
- Kosttilskud, eks. jern-præparater
Hvad kan du gøre for at holde maven i gang og forebygge forstoppelse?
Forebyggelse og behandling
- Fiberrig kost: eks. groft brød, grøntsager, frugt. (De 10 kostråd, 25-35 g kostfibre dagligt)
- Vigtigt med regelmæssige måltider
- Øget væskeindtag, gerne vand, min. 1½-2 l. pr. dag
- Fysisk aktivitet kan stimulere tarmens bevægelse
-
Gode toiletvaner:
- Gå på toilet regelmæssigt og når trangen melder sig
- Tid og ro til toiletbesøg
- Den naturlige stilling for udskillelse af afføring, defækationsstillingen (fig. 1)
|
|
Sid midt på toilettet, brug evt. en skammel for at kunne bøje i hofteleddet. Ret dig op og svaj i ryggen som illustreret på fig. 1. |
|---|
Behandling med afføringsmiddel
- Afføringsmidler med virkning på tarmindholdets sammensætning og/eller volumen:
Magnesia, Movicol og Lactulose
Ved overdosering kan der forekomme diarré, mavekneb, kvalme og opkastning.
-
Afføringsmidler med virkning på tarmens bevægelse:
Toilax og Laxoberal
Ved overdosering kan der forekomme diarré, mavekneb og kvalme.
NB: Det kan være nødvendigt at kombinere to afføringsmidler, som regel et afføringsmiddel fra hver gruppe.
-
HUSK (loppefrøskaller)
, dvs. kostfibre.
HUSK virker ved at øge vandindholdet i afføringen og derved stimulere tarmens bevægelse. Det kan være et godt supplement til den daglige kost, specielt hvis du ikke får så mange kostfibre.
OBS: Fortsætter forstoppelsen på trods af behandling, anbefales du at opsøge egen læge.
|
Kontakt Smerteklinikken Solvej 13 7200 Grindsted Tlf. 7690 8350 www.friklinikkenregionsyddanmark.dk |
|
pinfoSVS-581243635-139 153588 | 02.07.2026 |