10 ugers smertehåndteringshold
Tværfagligt 10 ugers kursus
Målet med holdet er, at du bliver bevidst om og kan anvende nogle af de redskaber, der på sigt kan bedre din livskvalitet - trods dine kroniske smerter. Du får viden om og kendskab til redskaber der kan hjælpe dig med at håndtere dine kroniske smerter både i forhold til hverdagen, arbejde og fritid.
Det er vigtigt, at du personligt er motiveret for at gå på holdet og ønsker at arbejde med både de fysiologiske og psyko/sociale aspekter. Ligeledes er det vigtigt, at du lærer at tage ansvar/ejerskab for din situation, så det ikke altid er dine smerter, der styrer dig. Du skal lære at bruge dine egne og andres ressourcer.
Det er en socialrådgiver og en fysioterapeut, der underviser på smertehåndteringsholdet. De vil holde små oplæg og give dig mulighed for at udveksle erfaringer med de andre deltagere. Du skal på regne mindre hjemmeopgaver, som det er vigtigt, du laver.
Holdet afvikles over 10 uger med fremmøde 2½ timer hver uge.
Det er vigtigt, at du møder op hver gang, for at få det optimale udbytte af kurset, da processen bygges op gradvis.
Psyko/sociale temaer på holdet:
- Smerter og stress
- Arbejdsmarkedslovgivning, gradueret aktivitet, energiforvaltning og skånehensyn
- Hukommelse, koncentration og opmærksomhed
- Smertens relation til tanker, følelser, krop og adfærd
- Kommunikation
Fysiologiske temaer på holdet:
- Mekanismer ved kroniske smerter, herunder øget følsomhed i nervesystemet
- Fysiologiske mekanismer ved stress
- Kropsbevidsthed
- Energiforvaltning
- Kvalitetshvil og aktive pauser
- Afspændingsteknikker herunder vejrtrækningsøvelser, mindfulness m.m.
- Tilpasset motion
- Søvn – herunder vejledning i søvnhygiejne
- Gradueret aktivitet/træning- finde det rette niveau for aktiviteter i hverdagen
|
Kontakt Smerteklinikken Solvej 13 7200 Grindsted Tlf. 7690 8350 www.friklinikkenregionsyddanmark.dk |
|
pinfoSVS-581243635-61 105665 | 02.07.2026 |