Skip til primært indhold

Vandbrok og sædbrok

Hydrocele og spermatocele

Vandbrok er en ufarlig væskeansamling i hinderne omkring testiklen.    

Sædbrok er en ufarlig væskeansamling i bitestiklen, der ofte indeholder sædceller.    

Begge lidelser   medfører   hævelse og en tyngende fornemmelse i pungen   og   kan ramme mænd i alle aldre.   Brokket kan variere meget i størrelse og være til stor gene.    

Ved en operation laves der et lille snit i pungen og væsken tømmes ud. Den væskefyldte ”lomme” fjernes, så væskeansamlingen ikke gendannes.  

Operationen foregår i fuld bedøvelse og varer ca. 45 - 60 minutter.  

Læs   informationsmaterialet   grundigt igennem, så du er godt forberedt på din operation.  

Før din operation

  • Du skal overholde faste- og medicinregler som beskrevet i det udleverede materiale om bedøvelse
  • Du skal tage bad hjemmefra og må ikke smøre området med creme og olier
  • Fjern smykker/piercinger
  • 2 dage før operationen skal du fjerne hårene på pungen og i lysken benyt gerne en el-trimmer
  • Kontakt os, hvis der er sår, rifter eller bumser i området, der skal opereres
  • Du må ikke selv køre hjem, du skal derfor selv arrangere transport til og fra Friklinikken

På din operationsdag

Når du møder i afdelingen

  • bliver du modtaget af en sygeplejerske
  • taler du med lægen, der skal operere dig og operationsstedet markeres
  • får du forebyggende smertestillende medicin
  • skal du klæde om hospitalstøj

Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme ventetid.    

Efter operationen observeres du i opvågningen.    

Du kan som regel komme hjem ca. 3 timer efter din mødetid.

Inden du udskrives

Lægen vil informere dig om resultatet af din operation.

Din   forbinding   tilses   og   du informeres desuden om:  

  • smertestillende medicin    
  • forbindingsskift,   tråde   og   bad    
  • forbehold og nødvendige hensyn   i forhold til   fysisk aktivitet og arbejde

Efter din operation

Du skal forvente, at der er smerter og hævelse i   pungen   efter din operation.  

Du   skal   holde   dig i ro   i den første tid   og gerne benytte   tætsiddende underbukser i   ca.   10 dage.  

Vi anbefaler, at du tager den smertestillende medicin, for at reducere smerterne.      

Du får udleveret den receptpligtige medicin og et medicinskema.    

Du skal selv købe Paracetamol.  

Smerterne kan vare nogle uger.    

Har du ikke tilstrækkelig effekt af den   anbefalede   smertestillende medicin, skal du kontakte egen læge.  

Forbinding

Plasteret skal   anvendes så længe det bløder eller væsker, dog minimum 1 døgn.   Ved gennemblødning skal du selv skifte plasteret.   Du vil få ekstra plaster med hjem.  

Hvis det bløder eller væsker fra såret efter 4 dage, skal egen læge kontaktes.  

Du må tage brusebad efter   1   døgn.  

Trådene er selvopløselige og forsvinder efter 2-3 uger.    

Du må ikke tage karbad,   gå i   svømmehal eller lignende,   så længe der er tråde.

Sygemelding og restriktioner

Sygemelding afhænger af dit arbejde og operationens udfald.    

Du skal forvente 1-2 ugers sygemelding.      

Du må ikke dyrke motion og lave tunge løft i 2 uger.  

Du kan genoptage dit sex-   og samliv efter 2 uger.  

Du må køre bil, når du kan køre på forsvarlig vis.

Risiko ved operationen

Der kan   opstå   infektion efter enhver operation.   Symptomerne   er   tiltagende   smerter, rødme, hævelse og varme samt evt. feber.
Har du mistanke om infektion skal du søge læge.  
Vær opmærksom på, at der i op til 12   mdr.   efter operationen fortsat kan være mulighed for bedring af   resultatet.    

Henvendelse

Du skal henvende dig til egen læge, lægevagten eller skadestuen, hvis der opstår uventede problemer.

Har du spørgsmål, eller er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf.

7690 8350 mellem kl. 8.00-15.00.

Kontakt

Urinvejskirurgisk Ambulatorium

Engparken 1

7200 Grindsted

Tlf. 7690 8350

www.friklinikkenregionsyddanmark.dk


pinfoSVS-581243635-97 105324   |   24.09.2026

APPFWU02V