Blokadebehandling
Hænder og fødder
Lægen kan i forbindelse med din undersøgelse vurdere, at en blokade kan gavne dig.
Blokadebehandling
En blokade er en indsprøjtning med binyrebarkhormon, steroid, blandet med lokalbedøvelse.
I nogle tilfælde bliver blokaden lagt ved hjælp af ultralyd eller røntgen.
Formålet med blokade
Formålet med en blokade er at dæmpe irritationstilstand i et bestemt område.
Irritation kan komme af flere årsager for eksempel overbelastning eller forkert belastning af muskler eller sener.
Forløb og virkning
Umiddelbart efter blokaden kan du opleve en bedring på grund af lokalbedøvelsen. Det betyder, at blokaden er lagt det rigtige sted, og at diagnosen er rigtig.
Ofte er en blokade en hjælp i diagnostikken og planlægningen af det videre forløb. Det er derfor vigtigt, at du registrer, hvor lang tid blokaden virker.
Når bedøvelsen er ophørt med at virke efter et par timer, kan der komme en del smerter på grund af lokal irritation forårsaget af binyrebarkhormonet. Det kan derfor være en god idé at tage noget smertestillende.
Virkningen af blokaden begynder typisk først efter 1-2 døgn og sætter langsomt ind. Du bliver derfor ikke rask fra den ene dag til den anden.
Binyrebarkhormon påvirker senerne. Derfor kan der kun gives 4 blokader i løbet af 1 år, ellers øges risikoen for at svække sener og væv uhensigtsmæssigt.
Sygemelding
Sygemelding fra arbejde kan være aktuelt afhængigt af dit arbejde.
Bivirkninger
Der kan være bivirkninger ved al medicin også en blokade.
Binyrebarkhormon er kendt for sine mange bivirkninger, men givet som indsprøjtning lokalt er disse meget beskedne: Lokal irritation, misfarvning og let indtrækning af huden.
Nogle kan opleve rødme og varme i ansigtet, som aftager indenfor 1-2 døgn. Hos kvinder kan der forekomme blødningsforstyrrelser ved menstruation.
Afblegning af huden over indsprøjtningsstedet og lidt svind af fedt samme sted kan forekomme.
Ved rødme, hævelse, varme og/eller feber skal man straks søge læge.
Ved injektioner af enhver art er der en lille risiko for infektion. Ved steril anlæggelse injektion ses infektion dog mindre end én pr. 20.000 indsprøjtninger.
Særligt til patienter med sukkersyge
Binyrebarkhormon kan få blodsukkeret til at stige. Hvis du har sukkersyge, der kræver insulin, skal du derfor tjekke dit blodsukker oftere efter blokadebehandlingen.
Røntgenstråler - hvad er risikoen?
Røntgenstråling giver en meget lille forøget risiko for udvikling af kræft på lang sigt.
Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og sikre den rigtige behandling er større end risikoen ved røntgenstråling. Der anvendes altid den mindst mulige dosis røntgenstråler ved undersøgelser og behandling.
Graviditet og røntgen:
Et foster er følsomt overfor røntgenstråler, og vi er derfor særligt forsigtige, hvis du er gravid og det kan kræve specielle forholdsregler. Hvis du er eller kan være gravid, skal du derfor ringe til Friklinikken og aftale nærmere på tlf. 7690 8350.
Læs om røntgenstråling på www.sundhed.dk. - søg på "røntgenstråler"
Kontakt
Har du spørgsmål eller er i tvivl om noget, er du velkommen til at ringe på tlf. 7690 8350 mellem kl. 8.00-15.00.
|
Kontakt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Engparken 1 7200 Grindsted Tlf. 7690 8350 www.friklinikkenregionsyddanmark.dk |
|
pinfoSVS-581243635-53 105693 | 14.08.2026 |