Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Friklinikken Region Syddanmark

Det praktiske

Friklinikken er beliggende på samme matrikel som Grindsted Sygehus, Engparken 1, 7200 Grindsted. Vær dog opmærksom på, at der findes forskellige indgange.
Indgangene findes ved hjælp af følgende adresser:

  • Engparken 1 : Patienter til Hjertemedicinsk ambulatorium, Ortopædkirurgisk og Organkirurgisk ambulatorium
  • Solvej 13 : Smerteklinikken
  • Solvej 23 : Hjerne- og Nervesygdomme ambulatorium (tidl. Neurologisk ambulatorium)

Parkering
Der er flere parkeringsmuligheder ved Friklinikken. Der opkræves ikke parkeringsafgift, men der kan være tidsbegrænsning på 3 timer.
Ved Engparken 1 er en stor parkeringsplads, P1.
Ved Solvej 13 er en mindre parkeringsplads, P2.
Ved Solvej 23 forefindes enkelte p-pladser foran Hjerne- og Nervesygdomme ambulatoriet.

Transport
Der er busforbindelser til og fra sygehuset.
Du kan finde oplysninger om bustransporten hos Sydtrafik på telefon 7582 9766 eller på Sydtrafiks hjemmeside.

Læs mere om transport til og fra sygehusene i Region Syddanmark her.

Rygning
Det er ikke tilladt at ryge på Friklinikken. 

Forplejning
I forhallen på sygehuset ligger Café Engparken. Denne har åben alle hverdage kl. 9.00-13.00. Caféen har et bredt udvalg af almindelige kioskartikler som ugeblade, slik mm. Desuden kan du købe sandwich, frugt, varme og kolde retter samt varme og kolde drikkevarer.
Patienter og pårørende er velkomne til at medbringe egen mad og drikke på sygehuset.

Fotografering
Friklinikken er en offentlig institution, men bemærk, at et sygehus betrages som et "ikke frit tilgængeligt sted". Patienter, pårørende og personale betragtes heller ikke som tilfældigt forbipasserende.
Det er derfor ikke lovligt at fotografere eller filme personer på Friklinikken uden deres samtykke. Ligesom det naturligvis ikke er lovligt at offentliggøre billeder eller videoer.

   


Siden er sidst opdateret 23-02-2021.
Kontakt:



Friklinikken, Region Syddanmark | Engparken 1 | 7200 Grindsted | Telefon 76 90 83 50 | Send sikker e-mail til Friklinikken, Region Syddanmark | Tilgængelighedserklæring