Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Friklinikken Region Syddanmark

Knæ

Kikkertoperation af knæ

Knæet undersøges ved hjælp af en tynd kikkert (artroskopi) og eventuelle skader i knæet opereres samtidig.

Man kan se alle strukturer inde i knæleddet:

  • Meniske
  • Korsbånd
  • Brusk
  • Slimhinden
  • Eventuelle ledmus (løse stykker væv, oftest brusk eller menisk).

De fleste knæskader kan behandles i forbindelse med artroskopien.
Artroskopien udføres gennem 2-3 snit på ca. 1 cm. Hullerne bliver syet efter operationen/undersøgelsen. Der bliver lagt lokalbedøvelse i knæet, som medfører smertelindring i 6-8 timer. Der bliver lagt plastre på sårene og en forbinding omkring knæet.

 


Behandlingsforløb

Du indkaldes til en undersøgelse, når din egen læge har sendt os en henvisning. 
Ved forundersøgelsen taler du med en læge. Lægen undersøger dig og aftaler sammen med dig dit videre forløb.
Hvis I aftaler, at du skal opereres, vil du efterfølgende tale med en sygeplejerske, som så vidt muligt giver dig operationstiden med hjem med det samme.

Operation
På operationsdagen modtages du af en sygeplejerske og taler med lægen inden operationen.

Selve operationen foregår i fuld bedøvelse og varer ca. 1/2 time - dette er dog individuelt.
Vær opmærksom på faste- og medicinregler.

Du kan som regel komme hjem 2 timer efter operationen.

Tråde skal fjernes 12-14 dage efter operationen hos egen læge.

Du kan som regel genoptage dit arbejde 2-4 uger efter operationen. Dog afhænger dette af operationsresultatet, og hvor belastende dit arbejde er.

Der er normalt ingen kontrol - med mindre andet aftales.


Læs, hvordan dit forløb inden og efter operationen foregår, og hvad du i den forbindelse skal være opmærksom på under patientinformation, såfremt du skal opereres i knæet hos os.


Siden er sidst opdateret 18-02-2021.
Kontakt:



Friklinikken, Region Syddanmark | Engparken 1 | 7200 Grindsted | Telefon 76 90 83 50 | Send sikker e-mail til Friklinikken, Region Syddanmark | Tilgængelighedserklæring