Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Friklinikken Region Syddanmark

Frossen skulder

Frossen skulder (periartrosis humeroscapularis) er en sygdom i skulderens ledkapsel. Der optræder en betændelseslignende tilstand i ledkapslen omkring skulderleddet. Dette giver smerter, kapslen hæver og fortykkes, der giver indskrænket bevægefrihed i skulderen. Skulderledkapslen taber sin elasticitet og bliver stiv.
Sygdommen opleves ofte i 3 faser:

  • fastfrysning
  • det frosne stadie
  • optøning

Operation anbefales ved de tilfælde, hvor den nedsatte bevægelighed hindrer de daglige rutiner.
 

Behandlingsforløb

Du indkaldes til en forundersøgelse, når din egen læge har sendt os en henvisning. 
Ved forundersøgelsen taler du med en læge. Lægen undersøger dig og aftaler sammen med dig dit videre forløb.
Hvis I aftaler, at du skal opereres, vil du efterfølgende tale med en sygeplejerske, som så vidt muligt giver dig operationstiden med hjem med det samme.
 

Operation
På operationsdagen modtages du af en sygeplejerske og taler med lægen inden operationen.

Operationen foregår som regel i lokalbedøvelse i skulderen og varer ca. ½ time. Vær opmærksom på faste- og medicinregler.

Formålet med operationen er at øge bevægeligheden - ofte ledsages den øgede bevægelighed af færre smerter. Sygdommen fjernes ikke fra skulderen. Den følger sit naturlige forløb og brænder ud på et tidspunkt.

Efter operationen instruerer fysioterapeuten dig i øvelser, og du får udleveret et øvelsesprogram.

Du kan som regel komme hjem ca. 2-4 timer efter operationen.

De fleste patienter er sygemeldt i hele træningsperioden, da det er en intensiv træning. Du kan derfor være sygemeldt i op til 12 uger.

Såret er syet med tråde, der skal fjernes 12-14 dage efter operationen hos din egen læge.

Du skal til kontrol hos os 4. uge og evt. 8. og 12. uge.

 

Læs, hvordan dit forløb inden og efter operationen foregår, og hvad du i den forbindelse skal være opmærksom på under patientinformation, såfremt du skal opereres for frossen skulder hos os.


Siden er sidst opdateret 18-02-2021.
Kontakt:



Friklinikken, Region Syddanmark | Engparken 1 | 7200 Grindsted | Telefon 76 90 83 50 | Send sikker e-mail til Friklinikken, Region Syddanmark | Tilgængelighedserklæring