Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Friklinikken Region Syddanmark

Ustabilt kravebensled

Et ustabilt kravebensled (AC led: acromio-claviculær led) opstår typisk ved fald direkte på skulderen eller lignende. Dette kan medføre overrivning af et eller flere af de ledbånd, som holder kravebenet fast til skulderbladet. Dette giver smerter, når kravebenet går imod skulderbladet ved bevægelse opad eller mod modsatte skulder.

Ustabilt kravebensled kan behandles ved en operation (Weaver dunn-operation).

 

Behandlingsforløb

Du indkaldes til en forundersøgelse, når din egen læge har sendt os en henvisning. 
Ved forundersøgelsen taler du med en læge. Lægen undersøger dig og aftaler sammen med dig dit videre forløb.

Hvis I aftaler, at du skal opereres, vil du efterfølgende tale med en sygeplejerske, som så vidt muligt giver dig operationstiden med hjem med det samme.


Operation
På operationsdagen modtages du af en sygeplejerske og taler med lægen inden operationen.

Operationen foregår som regel i lokalbedøvelse i skulderen og varer ca. 1 time. Vær opmærksom på faste- og medicinregler.

Formålet med operationen er at genskabe stabilitet i kravebensleddet.

Efter operationen instruerer fysioterapeuten dig i øvelser, og du får udleveret et øvelsesprogram.
Du kan som regel komme hjem ca. 2-3 timer efter operationen.

Hvor lang tid du skal være sygemeldt afhænger af dit arbejde. Dog typisk 6-12 uger.

Såret er syet med tråde, der skal fjernes 12-14 dage efter operationen hos din egen læge.

Efter 6 og 12 uger skal du til kontrol hos os.

 

Læs, hvordan dit forløb inden og efter operationen foregår, og hvad du i den forbindelse skal være opmærksom på under patientinformation, såfremt du skal opereres for ustabilt kravebensled hos os.

  


Siden er sidst opdateret 18-02-2021.
Kontakt:



Friklinikken, Region Syddanmark | Engparken 1 | 7200 Grindsted | Telefon 76 90 83 50 | Send sikker e-mail til Friklinikken, Region Syddanmark | Tilgængelighedserklæring