Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Friklinikken Region Syddanmark

Friklinikken, Region Syddanmark tilbyder forskellige former for undersøgelser, behandlinger og operationer.  Du kan blive undersøgt og behandlet inden for mange forskellige specialer:

Hjertemedicinhjerte-karsygdomme, såsom hjertekrampe, mislyd ved hjertet, hjerteklapsygdom, hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelse, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol.

Neurologi / Hjerne- og nervesygdomme: - ikke akutte neurologiske sygdomme. Her iblandt demens, hovedpine og dissemineret sklerose.

Ortopædkirurgi - såsom kikkertundersøgelser af knæ (arthroskopi), karpaltunnelsyndrom, springfinger, hammertå, skæv storetå (hallux valgus), kuskehånd/kuskefingre (dupuytren), fjernelse af små knuder, skulder- og albuekirurgi.

Organkirurgi - der dækker over sygdomme i mavetarmsystemet og indre organer - såsom brok (hernier) og mandlige sterilisationer (vasektomi).

Urologiske operationer - såsom forhudsforsnævring (phimosis), vandbrok (hydrocele), udposning på sædstrengen (spermatocele), operation for forstørret blærehalskirtel (prostata operation) og kikkertundersøgelse af blæren (cystoscopi).

Tværfaglig smerteklinik - klinik for patienter med kroniske non-maligne smerter.

Fysioterapi - du kan møde en fysioterapeut i forbindelse med en skulderoperation eller i et forløb i Smerteklinikken.

Bedøvelse - se mere om de forskellige typer bedøvelse Friklinikken benytter i forbindelse med operationer.

I menuen til venstre kan du læse mere om de enkelte specialer.

I linket "Informationspjecer" til højre, kan du se en samlet liste over alle Friklinikkens pjecer.

Vi bestræber os på at tilbyde hurtige tider til udredning og behandling. Derfor undersøger, behandler og opererer vi stort set alle hverdage. I nogle ambulatorier kan du opleve at få en tid om aftenen eller en lørdag.
 

 



Siden er sidst opdateret 25-01-2021.
Kontakt:



Friklinikken, Region Syddanmark | Engparken 1 | 7200 Grindsted | Telefon 76 90 83 50 | Send sikker e-mail til Friklinikken, Region Syddanmark | Tilgængelighedserklæring