Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Friklinikken Region Syddanmark

Indlagte patienter

Ved nogle operationer og behandlinger kræver det, at du er indlagt. Inden din operation og indlæggelse får du besked om mødested og mødetid.

Du kan være indlagt i et døgn eller mere. Dette afhænger af din operationstype.

Når du er indlagt, skal du regne med at blive udskrevet efter morgenmaden ca. kl. 9.00. Normalt får du at vide i god tid, hvornår du kan udskrives, så du kan forberede din hjemkomst.

Vi beder dig om at medbringe:

  • dit indkaldelsesbrev
  • dit sygesikringsbevis
  • en liste over den medicin, som du tager
  • tag den medicin med, som du tager dagligt, så du kan fortsætte med at tage den
  • tøj (behageligt tøj, joggingtøj, hjemmesko eller badesandaler)
  • toiletsager (f.eks. tandbørste, tandpasta, sæbe, kam og barbermaskine)
  • eventuelle hjælpemidler (f.eks. briller, høreapparat, stok)

Har du modtaget et spørgeskema og en samtykkeerklæring, bedes du udfylde disse og tage dem med. Det er vigtigt, at du tager stilling til spørgsmålene i god tid forud for dit besøg hos os.

Hvis den tid, du har fået, passer dig dårligt, så ring senest 1 uge før den planlagte dato, og få en ny tid hos os.

Du er velkommen til at have pårørende ved din indlæggelse.

Du skal ikke medbringe
Værdigenstande såsom smykker, store kontantsummer m.m. Vælger du alligevel at medbringe værdigenstande, er det på eget ansvar.

Ventetid
Alle behandlinger og undersøgelser tager ikke lige lang tid, der kan derfor opstå ventetid. Vi håber på din forståelse og bestræber os på, at du kommer til den aftalte tid.

Skulle der opstå ventetid, informerer vi om dette og årsagen.

Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte vores opvågningsafdeling.

Henvendelse, hvis der opstår problemer
Har du problemer med:

  • Blødning
  • Hævelse
  • Smerter - hvis den anbefalede medicin ikke kan dæmpe dine smerter
  • Infektion - ved rødme, hævelse og varme samt evt. feber

skal du henvende dig hos egen læge, lægevagten eller på skadestuen. Du får udleveret en kopi af din journal, som du skal medbringe.

 


Siden er sidst opdateret 20-01-2016.
Kontakt:



Friklinikken, Region Syddanmark | Engparken 1 | 7200 Grindsted | Telefon 76 90 83 50 | Send sikker e-mail til Friklinikken, Region Syddanmark